Skip to content Skip to left sidebar Skip to right sidebar Skip to footer

Få styr på din erhvervsforsikring, hvis du ejer en virksomhed

Hvis du ejer en virksomhed i Danmark, er det vigtigt, at du har styr på din erhvervsforsikring. Det er denne, der giver dig mulighed for selv at få erstatning, hvis uheldet er ude. Det er også denne, der kan hjælpe dig med yde erstatning til dine medarbejdere, hvis der sker et uheld på arbejdspladsen.

Derfor er det essentielt, at du som virksomhed altid har styr på dine forsikringer. Nogle forsikringer er endda lovpligtige, så der risikerer du yderligere konsekvenser, hvis der ikke er styr på sagerne. Kontakt derfor dit forsikringsselskab allerede i dag, hvis du har den mindste tvivl om, hvorvidt du er ordentligt dækket.

Hvad er en forsikring?

En forsikring er en aftale, som din virksomhed kan indgå med et forsikringsselskab. Aftalen indebærer, at forsikringsselskabet skal udbetale en erstatning til din virksomhed, eller dennes medarbejdere, hvis der sker skade, en ulykke eller lignende. Derfor er en forsikring altså en form for økonomisk gardering mod flere uheldige scenarier.

Sådan kan en virksomhed forsikre sig

Når du gerne vil forsikre din virksomhed, er det naturligvis anderledes end når du gerne vil forsikre dig som privatperson. Det skyldes, at din virksomhed står over for nogle andre risici end du gør som privatperson. Derfor kan du blandt andet tegne følgende forsikringer til din virksomhed:

  • Mod arbejdsskade (denne er lovpligtig)
  • Mod hackere
  • Til foreninger og boligforeninger
  • Rådgiverforsikring
  • Til landbrug
  • Løsøre og arbejdsudstyr
  • Ansvarsforsikring til din bestyrelse
  • Personulykkesforsikring
  • Ansvarsforsikring til produkter
  • Rejseforsikring
  • Driftstab
  • Køretøjer
  • Sundhed
  • Transport af gods
  • Bygninger

Der er altså rig mulighed for at forsikre din virksomhed på flere måder.

Sådan får du en god pris på dine forsikringer

Når du gerne vil tegne forsikringer til din virksomhed, har du ofte mulighed for at få en billigere pris, hvis du samler dine forsikringer ét sted. Derfor bør du starte med at skabe et overblik over, hvilke forsikringer din virksomhed egentlig har brug for. Herefter kan du bedre indhente tilbud fra forskellige forsikringsselskaber. Det er nemlig en god idé at kontakte flere forskellige forsikringsselskaber, så du kan få flere forskellige tilbud. Derefter kan du selv sammenligne alle tilbuddene og finde det, der passer bedst til din virksomhed.

Læs altid policen grundigt igennem

Når du skal tegne en forsikring til din virksomhed, vil du modtage en forsikringspolice. Det er vigtigt, at du læser denne grundigt. Det er nemlig her alle vilkårene for din aftale med forsikringsselskabet står nedskrevet. Derfor er det også vigtigt, at du kan gå med til alle vilkårene. Lige fra prisen på forsikringen til hvad forsikringen reelt dækker. Hvis du kommer i tvivl om nogle punkter, kan du kontakte forsikringsselskabet. Sørg for, at du får et skriftligt svar på, hvad punktet indebærer til hvis der senere skulle opstå en tvist.